05. okt. 2011 – kl. 10.50

Borgen og freelancerne

Der blæser nye vinde på Christiansborg, men hvad betyder det for freelancere og andre selvbeskæftigede? En barselsfond til selvstændige er med i regeringsgrundlaget, men i hvilken form? Og hvad siger Borgen til vores ønsker om ændringer i konkurrenceloven og i A-kassesystemet?

DJ har inviteret en række politikere til en paneldebat på FreelanceForum for at høre deres holdning til tre mærkesager for selvbeskæftigede:

  • Barselsudligning - bedre barselsforhold for alle selvbeskæftigede i Danmark
  • Ændringer i konkurrenceloven, så selvbeskæftigede, der reelt arbejder lige som fastansatte, kan forhandle kollektivt lige som fastansatte
  • Ændringer i A-kasselovgivningen, så det bliver nemmere for selvstændige med huller i ordrebogen at få glæde af A-kassen og komme i gang igen

DJs formand Mogens Blicher Bjerregård indleder debatten, de folkevalgte holder hvert et kort oplæg, og herefter er der spørgsmål fra salen. Navnene på de deltagende politikere følger.

Tid: D. 11/11/11 kl. 9-10.15
Sted: Lokalet Bellavista, Dansk Design Center
Tilmeld dig FreelanceForum 2011

 

Af: Kirstine Baloti